Fodbold serie 1 - Uafgjort i topkampen på Sig stadion
HTS-Bramming 2-2(1-1). - Af Ulrik Bagge
Mål: Marco Poulsen og Kalle Bjerregaard Pedersen
Assist: Nikolaj Vesterby Eskildsen
Kampens spiller: Nikolaj Vesterby Eskildsen
Sig stadion var helt klar til topkampen. Banen var perfekt og opbakningen på tilskuerpladserne var fantastisk.
Og selvom det kun blev til et point mod Bramming efter et 2-2 resultatet, så kan jeg som træner, kun være tilfreds med det som gutterne leverede.
Efter et par knap så gode kampe, fik vi vist noget af det vi kan og vigtigst af alt, så viste spillerne den rigtige attitude og rigtige indstilling gennem hele kampen.
Vi turde spille fodbold i dag, og når der kom fejl, så var man klar til at “reparere” fejlen med det samme. Ingen tøvede og man var klar til at hjælpe hinanden.
Vi har et ungt hold, som er ved at blive spillet sammen. Sådan noget sker ikke på en halv sæson. Det tager tid og der vil være opture og nedture.
Kampen i dag viste, at vi er godt på vej.
Der var i dagens kamp, gode individuelle præstationer, men som hold, bestod vi også en svær opgave mod et godt Bramming hold.
Vi arbejder videre til træning og bygger på, og jeg er sikker på, at det her HTS-hold går en spændende fremtid i møde.
Tak for den store opbakning. Det er imponerende.
Facebook gruppe Info - til og fra Tistrup - Se 2 klip af 2 store chancer til HTS i anden halvleg https://www.facebook.com/share/p/1D2UyBnNKw/
Af Ulrik Bagge
STL NETVÆRK
Sponsorer på artiklen kan ses på STL- NETVÆRK og samarbejdspartnere. https://www.localnews.dk/samarbejdspartnere

