Serie 1 kæmpede sig til et point - Serie 1, HTS-EFB 2-2(0-1).
Mål: Kenni Bjerregaard Pedersen 2 -
Assist: Jeppe Dinesen og Morten Steffens Christensen
Kampens spiller: Jeppe Dinesen.
Et point, mod et EFB hold, der ligger og kæmper om at overleve i serie 1. Det er ikke godt nok, og vi skal kunne præstere bedre, end vi gjorde i dag.
Det er vi helt klar over.
Men fodbold er ikke altid så “sort og hvid”, som man ofte gør det til, og med en kamp i benene fra i torsdags, et par skader og en karantæne, U19 spillere der havde 90 min i benene fra i går.
Så var det et HTS hold, der i dag, manglede “lidt strøm på batterierne”, og selvom vi prøvede, så kunne man se på folks øjne og kropssprog, at der ikke var mere energi tilbage.
På baggrund af det, og at vi er bagud to gange, så er jeg tilfreds med, at vi får et point og ikke taber kampen mod EFB.
Når spillet ikke kører og mange spiller under niveau, så siger det altså noget positivt om holdet, at vi bliver ved med at tro på tingene, og får et point med derfra.
Der skal lyde stor ros til Jeppe Dinesen, som spillede en flot kamp. Ældste mand på holdet gik forrest, og hev de andre med, da der var mest brug for det.
Og så kan vi heller ikke komme uden om Kenni. Tre mål i Kolding, et mål mod Helle i torsdags, to i dag og nu op på en delt førsteplads på topscorerlisten i puljen. Det er utrolig vigtigt, at vi har en angriber der laver mål.
Næste kamp er 2. pinsedag kl 11 i Varde, hvor endnu et lokalopgør venter.
Tusind tak for den flotte opbakning i dag på Horne stadion

