HTS-serie 1 herre fortsætter den perfekte stime, 4-2 sejr ude mod Bramming - Klip fra kampen
.
HTS’ Serie 1 herre tog lørdag eftermiddag turen til Bramming, og selvom holdet var ramt af flere afbud, var det i dag, at man skulle se om truppens bredde kunne stå distancen, jeg synes de bestod. Inden kampen var HTS ubesejret – og det er de stadig.
Bramming kom ud med et voldsomt pres fra første fløjt og forsøgte tydeligt at sætte HTS under pres. HTS skulle lige finde rytmen, men efterhånden som minutterne gik, fik de spillet sig ind i kampen. Og når chancerne bød sig, var de kyniske.
Effektivitet i topklasse
Efter 29 minutter slog Kalle Bjerregaard Pedersen til og sendte HTS foran 1-0 efter et flot angreb. Og lige før pausen var det brormand Kenni, der udnyttede endnu en mulighed og gjorde det til 2-0. En kanon resultat at gå til pause med.
Hvis Bramming havde planlagt et massivt pres efter pausen, blev det hurtigt punkteret. Allerede tre minutter inde i anden halvleg hamrede Elias Poulsen bolden i nettet til 3-0 – en scoring, der tog pusten fuldstændigt fra hjemmeholdet.
Og som om det ikke var nok, udbyggede Marco Poulsen føringen til 4-0 efter 12 minutters spil i anden halvleg. På det tidspunkt lignede det en ren magtdemonstration.
Bramming bed fra sig – men for sent
Selvom HTS så ud til at have lukket kampen, nægtede Bramming at give op. På 12 minutter fik de reduceret to gange og skabte en smule spænding i opgøret. Men HTS holdt hovedet koldt og lukkede kampen ned.
Topper tabellen
Med 4-2‑sejren står HTS nu med maksimumpoint, 12 point i fire kampe. En kanon start.
Søndag den 26. april skal holdet en tur til Haderslev. Kampen spilles kl.12.30.
Følg med på www.htsfodbold.dk
Billeder
STL NETVÆRK
Sponsorer på artiklen kan ses på STL- NETVÆRK og samarbejdspartnere. https://www.localnews.dk/samarbejdspartnere

