Folketingsvalget 2026 skudt i gang også i Tistrup
Valgstedet i Tistrup åbnede kl. 8 og slutter i aften kl. 20.
Valgdagen er officielt i gang, og også i Tistrup blev dørene slået op præcis klokken 8, da landets valgsteder åbnede for dagens folketingsvalg. Allerede fra morgenstunden var de første vælgere klar til at stemme inde de skulle på arbejde
I løbet af dagen forventes flere hundrede borgere fra området at kigge forbi valgstedet, som holder åbent helt frem til klokken 20 i aften. Herefter begynder optællingen, og de første lokale resultater ventes at tikke ind senere på aftenen.
Valgtilforordnede startede dagen med at læse ordensreglementet op, de personer der var tilstede i lokalet, så at stemmeurner/kasserne var tomme, inden de blev låst af, så først derefter kunne der stemmes.
Med valget nu i fuld gang er Tistrup – som resten af landet – klar til en dag, hvor demokratiet folder sig ud i praksis. Når dørene lukker i aften, begynder spændingen for alvor, når stemmerne skal tælles op, og Danmark får et nyt folketing.


