Træningskamp serie 1 fodbold, Brande-HTS 2-5(1-2)
Af Ulrik Bagge
5-2 sejr til serie 1 i Brande.
Træningskamp serie 1, Brande-HTS 2-5(1-2)Mål: Kenni Bjerregaard Pedersen 2, Malthe Lindblad , Elias Poulsen og Kalle Bjerregaard Pedersen
Assist: Elias Poulsen 2, Marco Poulsen, og Asger Lauridsen
Det lugtede lidt at forår i dag, med høj sol og ingen vind på kunststofbanen i Brande.
Og på banen var der også mange gode takter fra HTS spillerne, som kunne bringe tankerne hen på en forårsdag med fodbold på Tistrup stadion.
Vi spillede med masser af energi og intensitet og i store perioder af kampen, synes jeg, at vi havde et gear mere end Brande.
Første halvleg var god, og her kunne vi godt have ført med et par mål mere, og med lidt mere omtanke havde Brande heller ikke fået deres scoring, som faldt direkte på frispark.
Det første kvarter af anden halvleg var under niveau , men så var det som om, at vi skruede op for tempoet igen, og så fik Brande det svært.
14 spillere var med i dag og alle leverede en fin indsats.
Laurids Stub fik debut i målet og gjorde det glimrende og på midtbanen var der debut til Jeff Falk Pedersen, som på trods af, at have været vågen hele natten, for at fange løse grise, fik vist, at han passer perfekt ind på holdet.
Tak for støtten til alle dem der havde taget turen til Brande.
Næste træningskamp for serie 1, er på næste lørdag, hvor turen går til Gauerslund. I efteråret endte Gauerslund som nr 3 i JS. Så der skal vi op imod en rigtig dygtig modstander.


