Fodbold træningskamp. Billund's jyllandsserie - HTS serie 1 endte 2-2(1-0).
Af træner Ulrik Bagge
Assist: Elias Poulsen og Daniel Graakjær Thorhauge.
Når man skal spille årets første træningskamp, så taler folk ofte om, at man lige skal i gang, op i tempo igen osv.
Men sådan tænker jeg faktisk ikke om vores første træningskamp Idag, på kunstgræsset i Billund.
Selvfølgelig var der lidt rust der skulle bankes af, men ellers var det en kamp i et højt tempo og i store dele af kampen spillede vi glimrende.
Vi manglede en del spillere pga fødselsdag, skiferie osv, men de 14 spillere der var med i dag, leverede alle en flot indsats og bekræftede mig bare i, at vi har rigtig mange dygtige fodboldspillere i HTS.
I forhold til de sidste kampe i efteråret var Kalle Bjerregaard Pedersen, Peter Schultz, Lucas Bersang, Laurids Stub og Marinus Hvelplund en del af holdet i dag.
Næste træningskamp for HTS serie 1 mandskab er på lørdag kl 13, hvor turen går til Brande.


