Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderIndslagStl NetværkKontaktOm Tistrup nytMereTistrup BrugsforeningHoddeDødsannoncerEkstern kalenderLedige Erhvervslejemål i Tistrup og OmegnVirksomhederByggegrundeHuse til salg i Tistrup og OmegnTistrup Erhvervs- og BorgerforeningForeninger, Sport, Kultur og KunstSkole, Børnehave og DagplejeTistrup BoldklubNaturen i 6862 TistrupTistrup AnlægTistrup ByskovNaturstierTistrup cykler/går sammenTistrup PlejecenterGudstjenesterNyt Kulturhus ØlgodTistrup BrugsforeningHoddeGårde
Tistrup
Foto:

Et kendt ansigt i Tistrup sagde farvel i dag. 

Pernille afslutter 37 år i Brugsen og begynder nyt kapitel i Holstebro

Fredag blev en særlig dag i Tistrup, da en velkendt og afholdt skikkelse sagde farvel til Tistrup Brugsforening efter imponerende 37 år i brugsen. Pernille, som begyndte sin rejse i Brugsen tilbage i 1988, har gennem årene været synonym med hjælpsomhed, smil og lokalt engagement. Mange borgere og kolleger var mødt op for at vise deres taknemmelighed og sige et varmt farvel.

 

For et par år siden flyttede Pernille til Ulfborg for at være tættere på sin bedre halvdel. Det har betydet daglige pendlerture på en time hver vej – en indsats, der vidner om både dedikation og kærlighed til arbejdspladsen. Nu venter et nyt kapitel i Holstebro, hvor Pernille på mandag begynder sit nye arbejdsliv.

 

Brugsen markerede dagen med lidt godt til ganen, og stemningen var præget af både vemod og taknemmelighed. Den nye uddeler Hans Jørgen Larsen tog først ordet, udover ordene til Pernille, så havde han et par gaver til hende.

 

Derefter tog tidligere uddeler Ronnie Josefsen ordet og delte minder og anekdoter fra deres 18 års samarbejde – et venskab og kollegaskab. Han fremhævede også Pernilles betydning for butikken igennem de mange år. 

 

Pernilles afsked er ikke blot enden på en karriere, men også et farvel til en epoke i Tistrup Brugsforening. På vegne af byen ønsker vi hende alt det bedste i Holstebro og takker for hendes mangeårige indsats, der har gjort en forskel for så mange.

 

STL NETVÆRK

 

Støt det lokale erhvervs- og kulturliv, de støtter jer. STL- NETVÆRK og samarbejdspartnere. https://www.localnews.dk/samarbejdspartnere
Fredag 31 Oct 2025 - Peder Kristensen
Vist: 3309 gange