Fodbold. Serie 1, Haderslev FK-HTS 3-0(2-0)
Af Ukrik Bagge
Kampens spiller: Jeppe Dinesen og Peter Schultz
Når man rykker en række op, så er forskellen, at tempoet bliver højere og at ens modstandere bliver dygtigere og mere effektive i de afgørende situationer.
Haderslev er gode og var effektive mod os, og det er fortjent at de vinder over os.
Men når jeg ser på kampens forløb, så er det som om, at vi “vokser” med opgaven, som kampen skrider frem.
Og lige bortset fra, at vi ikke får scoret et par mål i anden halvleg, så synes jeg, at vi spiller en rigtig god anden halvleg, hvor vi er i god kontrol og har presset Haderslev langt tilbage på banen.
Vi får et par skader i første halvleg til nogle af de mere etablerede spillere på holdet, og det ville måske have påvirket andre hold i en negativ retning, men når man har HTS blod i årerne, så sker sådan noget ikke. Så står man sammen og andre tager ansvar.
Jeg er virkelig godt tilfreds med den reaktion vi viste på den modgang, som vi mødte her til aften.
Det skal gutterne have stor ros for og jeg er sikker på, at kan vi ramme samme niveau på onsdag, som vi gjorde i anden halvleg i dag mod Haderslev, så bliver det en lang aften for Sønderborg Fremad.
Tak for støtten til dem der havde taget turen til Haderslev. Vi ses på onsdag kl. 19.30 (optakt 19.15) på Tistrup stadion
Af Ulrik Bagge.

