Tistrup Strand – Nu sker det! Sandet er på vej.
Kom og vær med til at skabe sommerstemning og sjov midt på Torvet!
Den praktiske del af projektet Tistrup Strand er nu i fuld gang på Torvet! Allerede nu har flere nysgerrige og hjælpsomme børn været forbi og givet en hånd med – og mon ikke de glæder sig til, at sandet ankommer i morgen, fredag.
Kom og leg med! Vi inviterer alle til at kigge forbi og følge med i udviklingen de næste dage. Når sandet er på plads, er det bare med at tage badedyret og spanden med – og nyde strandstemningen midt i byen. Medbring gerne egne legeredskaber!
Hvad sker der ellers?
- Der arbejdes på at få springvandet i gang igen
- Der drømmes om et livreddertårn
- Måske en lille rutsjebane til de mindste?
Næste BID-møde i august - Alle er velkomne – også selvom du ikke deltog i det første møde. Jo flere vi er, jo bedre idéer og fællesskab kan vi skabe!



