Serie 2, HTS-Tjæreborg 3-1(1-1) - Kampens spiller: Malthe Lindblad
Af Ulrik Bagge - Se film, foto og slutstilling.
Mål: Kenni Bjerregaard Pedersen 2 og Mikkel Lindvig
Assist: Mikkel Lindvig, Ebbe Lauridsen og Marco Poulsen.
Kampens spiller: Malthe Lindblad
Sidste kampreferat i serie 2 i denne omgang. Efter sommerferien hedder det serie 1.
En dejlig aften endte med en sejr på 3-1 over Tjæreborg og vi kunne efter slutfløjtet fejre oprykningen. Men vi skulle godt nok meget igennem før vi nåede dertil.
Vi kom skidt i gang med kampen og Tjæreborg bringer sig foran. Vi kommer bedre med i slutningen af første halvleg og får udlignet lige før vi pausen.
Det mål gav os troen på, at det godt kunne lade sig gøre, og med en fantastisk opbakning fra de ca 350 tilskuere på Sig stadion, fik vi vendt kampen i anden halvleg, til en sejr på 3-1.
Tusind tak for den store opbakning.
Vi ses i serie 1 efter sommerferien.
Malthe Lindblad spillede en flot kamp og blev kampens spiller, men I dag vil jeg også gerne fremhæve hele holdet.
At gå igennem en sæson uden at tabe en kamp og kun lukke 9 mål ind i 14 kampe. Det er stærkt. Fem gange har vi været bagud, men alle gange er vi kommet tilbage og har fået point… Det er imponerende. Vi har været gode, men vi kan blive endnu bedre.
Fotos og film Localnews
Vil man se alt presse, fotos og film fra Herrer Serie 2 - Forår 2025
Så gå ind på www.tistrupboldklub.dk