Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderIndslagStl NetværkKontaktOm Tistrup nytMereTistrup BrugsforeningEkstern kalenderVirksomhederByggegrundeHuse til salg i Tistrup og OmegnTistrup Erhvervs- og BorgerforeningForeninger, Sport, Kultur og KunstSkole, Børnehave og DagplejeTistrup BoldklubNaturstierTistrup ByskovTistrup cykler sammenTistrup går sammenTistrup PlejecenterGudstjenesterTistrup AnlægNyt Kulturhus ØlgodTistrup BrugsforeningHoddeGårde
Tistrup
Foto:

Serie 2, HTS-Helle FC 2-2(0-2) - Kampens spiller Peter Schultz

Stærk anden halvleg sikrer point efter skuffende start.

 

Af Ulrik Bagge 

 

Mål: Kenni Bjerregaard Pedersen og Asger Lauridsen

Assist: Lasse Hedegård Jessen og Morten Steffens Christensen

Kampens spiller: Peter Schultz

Der er ingen grund til at lægge fingre imellem. Vores første halvleg var pivringe og med den opbakning der er til vores kampe, så er det slet ikke godt nok, at vi ikke er klar fra start, til at levere på et højere niveau. 

Noget af det mest positive ved første halvleg var vel, at vi ikke var bagud med 3-0 eller 4-0, for vi gav Helle en del store chancer, som de godt kunne have scoret på.

I pausen var gutterne godt klar over, at det havde været meget skidt I første halvleg og at det vi havde leveret var under al kritik. 

I den situation, får man som træner lyst til, at “råbe” sine frustrationer ud i hovedet på spillerne. Det er ofte den nemme løsning og det kan også virke nogle gange. 

Men når man har en gruppe spillere, som selv er klar over, at det ikke har været godt nok, så er det ofte bedre at give dem nogle værktøjer og ideer til, hvordan man kan ændre tingene.

Vi skiftede system til 3-4-3. Og heldigvis havde det en positiv effekt og jeg synes, det var et helt andet HTS mandskab vi så på banen i anden halvleg. 

Vi får presset Helle FC langt tilbage på banen og får produceret en del chancer, som fører til to gode mål, på indlæg med masser af kvalitet. 

Vi havde chancerne til at tage sejren, men Helle FC havde også et par omstillinger, hvor de kunne have afgjort kampen, og når vi spillede, som vi gjorde i første halvleg, så skal vi være glade for, at få et enkelt point. 

Nu skal der slappes af de næste tre dage og så venter der os en vigtig kamp i Outrup på søndag kl 18.30. 

Her skal der være fokus på, at vi er klar fra start. I tre af de sidste fire kampe, er vi kommet bagud og skal kæmpe os tilbage. Det skal vi have ændret på og vi skal til Outrup og have tre point.

Peter Schultz blev fortjent kampens spiller. Peter er virkelig en fantastisk spiller, at have på holdet. Han dækker rigtig mange positioner, er stabil, god på bolden og jeg kan faktisk ikke huske, at han har spillet en dårlig kamp.

I dagens kamp spillede han central midt, back og midterforsvar og gjorde det godt på alle positioner.

Torsdag 29 May 2025 - Peder Kristensen
Vist: 200 gange