Serie 2 Varde - HTS 0-0(0-0). Kampens spiller/spillere
Af Ulrik Bagge
Kampens spiller/spillere
Endnu en “nulløsning”. Det lyder måske som en kedelig kamp, men det synes jeg faktisk ikke at det var.
Når vi falder i niveau, hænger det ofte sammen med, at vi ikke investerer nok i vores presspil og i at vinde andenboldene.
Vi tøver lidt, og reagerer i stedet for at agere.
Det får vi italesat i pausen og vi kommer ud til anden halvleg på en god måde og sætter os fuldstændig på kampen.
Vi spiller en virkelig god anden halvleg og skaber masser af store chancer.
Der var bare lige det problem, at bolden ikke ville i mål… og at Varde også havde en målmand, som stod en flot kamp.
Så det hele endte, som det startede, nemlig 0-0. For Varde var det en lille sejr, og for os var det et lille nederlag.
Men når det er sagt, så skal vi holde fast i den anden halvleg vi får spillet i dag, for sådan en halvleg kan vi jo ikke spille igen, uden at der ryger et par bolde i kassen.
Og så skal vi selvfølgelig også holde fast i, at vi stadig er ubesejrede og stadig ligger nummer et i puljen.
Der var et par gode indhop fra Jonas Kristensen og Peter Schultz i dagens kamp, men det var meget fortjent, at det var vores to backs, René Tranekjer og Daniel Thorhauge der blev valgt som kampens spiller/spillere.
De spillede begge en flot kamp rent defensivt og deltog også glimrende i det offensive spil.